Mit vaskemaskineforsøg virkede ganske udemærket og der blev 8 hullede tørklæder ud af vaskerierne. Der overdraget til svigermor, der gerne ville have lidt at dele ud af.
Sidste sommer lavede jeg et par stykke, som møjsommeligt blev filtet i hånden med bobleplast og græsplænen som underlag. Men det går ikke med ryggen for tiden, så der er blevet udviklet lidt på produktionsmetoden.
Hvis du har lyst – så er her en lille vejledning…
Garnvalg – Jeg bruger Easy fra Sandnes (50 g=51m, 12 i strikkefasthed). Men jeg vil tro det meste uldgarn beregnet til valkning eller filtning kan bruge.
Remedier – Vaskemaskine, vaskemiddel i pulverform, stort stykke 100% syntetisk stof f.eks. foerstof, bukseelastik, sprøjteflaske af en art, bolde, eddike
Forbrug – Det tager mig en lille halv times tid + vask per tørklæde og jeg bruger mellem en tredjedel og et halv nøgle garn pr. stk.
Jeg arbejder på køkkenbordet, som er 160 cm langt. Garnet kryber meget ved valkning i maskine. Ca. 140 cm vasket ved 60 grader giver tørklæder på ca. 105 cm med en tråd og ca 95 cm, hvis alle rækker er to tråde. Tørklædet kryber lidt mindre (altså procentvis) på den korte led.
1. Læg stoffet på bordet og start med at lægge garn på den lange led. Jeg har 5 eller 6 rækker på den lange led. Klip tråde til den korte led af en længde, der er 5-6 cm længere end afstanden mellem de to yderste lange. Væv de korte ind i de lange, så de ligger skiftevis ovenpå og nedenunder på begge leder. Der er 18-20 korte tråde og mellemrum på 8-9 cm.
Farver og mønster mikser du efter dit eget forgodtbefindende. Jeg bruger både enklet og dobbelt-tråde for at få lidt varieret tykkelse. De fleste laver jeg som ‘net’, men du kan også lægge trådene i andre mønstre.
2. Nå du er tilfreds med oplægningen drysser du ca 3 spk. fulde sæbepulver ud over værket.
3. Fugt det hele godt med vand fra sprayflaske, mas det godt flat så der ikke er noget der ligger forkert (hvis forkert i sådan en rodebunke da findes…) og rul stoffet sammen til en stram pølse. Vær forsigtig når du gør det, så garnet ikke skrider for meget. Sæt forholdsvis stramme elastikker om pølsen på 5-6 steder.
4. Rullepølsen vaskes på 60 grader med list mere sæbepulveret i skuffen. Vask det sammen med er par håndklæder og en lille ballstik-bold. Eller måske med et par tennisbolde eller kondisko. Ulden filter når den bliver banket og bearbejdet i maskinen, derfor er det godt at vaske med noget, der kan fremskynde processen.
5. Efter vasken folder du forsigtigt stoffet ud og tjekker om alle samlinger er i orden. Tørklædet er ikke sart på nuværende tidspunkt og skulle en enkelt samling være smuttet kan den efter-filtes med fingrene og godt med sæbe eller en filtenål.Tørklædet skal nu lige skylles i sæbevand (brug f.eks. brun sæbe) og efterbehandles lidt. Skyld det op og kram vandet ud. Kast det let fugtige tørklæde på et bord eller gulv 10-15 gange med 2-3 opskylninger i mellem, hvor du lige tjekker at det ikke er ved at filte sammen de gale steder. Skil trådene fra hinanden, hvis du opdager noget du ikke er tilfreds med.
6. Skyl til sidst i lunkent vand tilsat en sjat husholdningseddike, kram overskydende vand ud af tørklædet, skil de ender ad, som du ikke synes skal være filtede og hæng det til tørre.
Jeg laver 3 pr. vask ved simpelthen at lægge dem lagvis med et lag foerstof i mellem inden jeg vasker. Det bærer med præg af produktion end håndarbejde, men det er sjovt og der er god efterspørgsel på varen. Julgaver måske?
Det petroleumsfarvede her lavede jeg sidste år. Det knap 2 m langt efter krympning og med lange løse ender, som jeg har flettet. En af yndlingene i tørklæde-bestanden…

















Hej Nina
Det må jeg da helt sikkert prøve på et tidspunkt…
Tak for tutorial.
Orv, det har jeg aldrig set før, jeg er meget imponeret, jeg er sikker på, at de er helt fantasiske